Sider

fredag den 10. juni 2011

Jagten

Jeg har en KÆMPE stor passion for vintagekjoler - også kaldet retrokjoler. Lige siden jeg faldt over min første spinlon i orange og lilla psykedeliske blomster mønstre i en genner i Ribe for mere end 10 år siden og syede den ind så jeg kunne passe den, har jeg været på jagt efter spinlonkjoler, brokadekjoler, 70er, 60er , 50er kjoler.

Der gemmer sig skatte de mest finurlige steder. For mig er det en sport at opsøge kjolerne hvor de netop IKKE er så tilgængelige - altså steder hvor de kan overraske. Jeg elsker at gå i store vintage butikker og savle over samtlige kjoler derinde, men de kjoler jeg selv har flest af, er de kjoler som er kommet dumpende på min vej - dem jeg tilfældigvis er faldet over i et af de utallige besøg i genbrugsbutikker - i enten klædud afdelingen (finder dem som oftest hér) eller pakket ind bagved i butikkernes hemmelige skattekamre.

Når kjolerne kommer til mig på denne måde, bliver jeg langt gladere for dem, end hvis jeg støver en vintagebutik med over 1000 kjoler igennem i New York. Men også her, kan der pludselig dukke noget helt specielt op. Så kodeordene er nok, at jeg lader kjolerne tale til mig - og finde mig.
I dette forum er der så plads til at jeg kan dyrke min passion - og bare vise dem lidt frem så deres fantastiske mønstre, farver og former kommer frem i lyset igen.

I gamle dage kunne man lave kjoler!
Det er en kunstart der desværre er gået hen og blevet glemt lidt.
Især er der en særlig glamour over de gamle 50er kjoler. Se bla. ungpigekjolen i brokade eller den ternede monroeagtige sag. De er jo fantastiske!

Jeg håber I alle vil give jeres besyv med med kommentarer undervejs, linke til andre blogs med kjoler, så vi sammen kan savle over de fine klædningsstykker, osv. I er også meget velkomne til at forhøre om priser/salg - nogle af tingene er til salg, bloggen er bare temmelig nystartet så jeg har ikke lagt ret meget i orden endnu ;-)
God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar