torsdag den 18. november 2010

Lige et par darlings


 Kjolen her er en af mine allerførste retrokjoler overhovedet, så den ligger mit hjerte meget nær. Den er i alm. bomuldsstof og fra 60erne. Længden til lige over knæene. Gør sig fantastisk til et par lange støvler a la 70erne, eller et par pæne sko med remme og hvide strømper a la Twiggy, en hvid kort halskæde med store perler eller i kontrastfarven som bøjlen på billedet - noget med pink
De to kjoler til højre er ren Yvonnestil!
De er nok fra sen 60erne start 70erne efter mønstrene at dømme, men den korte stil og halsudskæringerne tyder klart på 60erne. Den lilla har trompetærmer! En superfed og sjov detalje. Den brune har gennemført sin hvide spinlon krave også til ærmerne. Også her, med hvide knapper. Der mangler bare matchende hatte.
 Her er to smukke brokadekjoler - den lyse er en ungpigekjole, den grønne har jeg haft på til gallafester. 
Begge er fyldt med guld og glimmer og er fundet ved et helt tilfældet kig ind i et baglokale. Heldigt :-)
To fantastiske kjoler i supergodt humør. Jeg er top-vild med dem begge to.
Den lilla er spinlon (we looove spinlon), fundet i Odense til en 20er og den gule (som måske er af nyere dato, der mangler mærkater, men syningen indikerer ældre dato) er en rigtig sommerkjole bomuldsstof

onsdag den 3. november 2010

Skønne 70'ere - et lille udsnit


Et lille udsnit af en masse dejlige 70'er kjoler i spinlon (we looove spinlon)
Se denne skønne lange sag. 
Billedet gør den slet ikke ære, det er det mest fantastiske fund!

Det her er min absolutte yndlings kjole. Jamen, prøv at se den! Det mønster er fuldstændigt fantastisk. Super hyper moderne, super retro, den kan bruges til alt og har den vildeste smukke pasform med bælte til. Og så er det fin og let spinlon.

Her er et par ægte halvfjerdserdamer. De er fantastiske. Længden går ned over knæet og de har begge den helt særlige 70er talje markeret med en elastik. Den venstre især (den brun/orange) er helt up-to-date når man tager den på. Men har man korte ben som jeg kræver det lige et par høje hæle synes jeg. Så får man en flot figur i kjolerne
Denne prikkede kjole er også fra halvfjerdserne. Se den fine krave. Kjolen har de samme karakteristika som de to ovenstående. Kraven/udskæringen, længden til ned over knæene og elastikken i taljen. For ikke al tale om de halvlange korte ærmer - ses også på t-shirts fra dengang, tænk bare på fodboldholdet.
Den har fantastiske farver - man kan kun blive i godt humør af sådan en kjole!
Fundet i genner i Århus for ganske nylig
Lækker rød skjortekjole fra 70erne







Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...