torsdag den 28. februar 2013

Amazing Genbrug! #Yvonnes Genbrugsservice

Denne omgangs Yvonnes Genbrugsservice gælder 
Café Paraplyen i Esbjerg og Gørding Genbrug (Kirkens Korshær)

Tip nr. 1:
Café Paraplyen, Strandbygade i Esbjerg
Var i sidste weekend et smut i Esbjerg og besøgte bla. Café Paraplyen i Strandbygade (på hjørnet v. Islandsgade). Det er en butik med tilknyttet café, varmestue og den fineste kostumeudlejning i kælderen. I de sidste par år har den gennemgået lidt forandringer - i en periode solgte de mest hjemmelavede hobbyting og det var derfor begrænset hvor meget jeg brugte den.
Men jeg skal LIGE love for at de nu har taget revanche med en laber ny indretning!
Her er et udpluk af de skatte jeg fandt:
Lækre hvide tasker i læder!
Skønne tasker, hatte, punge osv. Der er skatte i mellem!!
 
Alt til krea-kvinden der gør det selv. Bemærk bla. de labre bambushåndtag.
8 kr? Haps, haps, haps!!!
Skønne smykker!!
Disse to skønne keramikkrukker tog jeg med hjem!
Keramik fade fra 70erne i de skønneste orange farver. Den lod jeg desværre stå ;-)

SKønne orange farver på Rösti og masser af plastik og 70er mønstre
Første salen er indrettet til tøj og stuen til ting & sager, smykker, sko og tasker. 
Inde ved siden af (nærmeste nabo) ligger deres møbelafdeling hvor de også har bøger og billeder.
Feeeed rød kontorstol (jeg har bare ikke plads til flere!!)

Dagens fineste skatte var de superfine Sikker-Hansen illustrationer, hvoraf de to i brune rammer røg med mig hjem. Du kan læse et indlæg jeg har skrevet om Sikker-Hansen lige her
Det ene lod jeg hænge - måske er det der endnu? :-) Den lille dreng nedenfor røg også med hjem.
 
Barndomssommer af Sikker-Hansen :-)
Sidst et længselsfuldt blik ind ad vinduet... suk...

Tip nr. 2:
GØRDING GENBRUG
(Kirkens Korshær, Nørregade)


Har du hang til 40erne/50ernes glamour, er der en vintage hausfrau eller en rockabilly gemt i dig, kan jeg berette at det fine tripple-spejl og tilhørende sminkebord stadig i skrivende stund kan købes.
Den her kom med hjem ;-)

God jagt!





mandag den 14. januar 2013

Oprydning på bloggen!

I den næste tid kommer jeg til at rydde en del op på denne blog - og bl.a. gøre den lidt mere strømlinet med links til de rigtige indlæg osv. Håber I derude vil bære over med skiftende placeringer osv, hvis det kommer til at drille - nu har det jo været nytår, så nu skal alt vendes på hovedet igen :-)
I mellemtiden håber jeg I vil nyde at dykke ned i de mange forskellige indlæg på bloggen - bl.a. de to nyeste om lillepigens fine kjoler og de fine strikkede badedragter samt gøre brug af Yvonnes genbrugsservice . Besøg mig også gerne og giv et like på facebook


Og når man så endelig er færdig, ser det sådan her ud:


Lillepigens fine kjoler

Jeg er flere gange faldet over de fineste kjoler til små piger.
Og det er jo skønt, når man har verdens dejligste prinsesse herhjemme.
Mange af kjolerne er lidt for store endnu, hun vokser til.
Imens kan de nydes her på bloggen:


Smuk pigekjole fra 50erne. 
Fantastisk med læg og faconsyning.
En rigtig balkjole der svinger med når man drejer rundt - oversået med blå blomster








Denne fine blå og hvidstribede kjole har min kære søde mormor strikket til mig dengang jeg var lille.
Jeg husker det som om jeg blev meget glad for den, men vist desværre voksede ud af den ret hurtigt, fordi den lå og ventede på at jeg blev stor nok til den - ironisk nok. Når jeg ser den nu bliver jeg helt varm om hjertet.
Jeg tænker på alle de timer min mormor har lagt i det her håndeværk.
Kære søde mormor, som desværre ikke er her mere.



Denne her fantastiske 60'er sag i spinlon (we loove spinlon!) fandt jeg i en rodekasse i en genner.
Min datter er netop blevet stor nok til den nu med sine 6 år, juhuuu! :-)



Jeg synes simpelthen de er så fine, kjolerne. Ville ønske de fandtes i min egen størrelse, suk ;-)
Men så er det jo skønt at man har en dejlig prinsesse som sagt :-)






Strikkede badedragter - gratis mønster fra slut 30'erne

Her har du opskrifter til 4 stk strikkede badedragter til både herrer og damer.
Alle 4 er fra "Den danske strikkebog" nr. 3 fra slut 30'erne. (første udgave af bogen blev udgivet i 1934). Værsgod at strikke løs :-) Får du gode kommentarer, så henvis endelig til bloggen her.

Damebadedragt:


Herrebadedragt:

Rød damebadedragt:


Tofarvet herrebadedragt:

mandag den 7. januar 2013

Yvonnes genbrugsservice - tips med kærlighed :-)

EN GENBRUGSSERVICE ER STARTET!!
Jeg var på genbrugsrundfart i Viborg her i starten af ugen. 
Der var så mange fine ting - pengene sad ikke så løst på mig som de af og til har gjort.
Og pladsmangel opstår jo hurtigt i skuffer, skabe, skure og stue ;-)
Men de gode tips synes jeg da liige jeg ville give videre til jer derude!
Noget, jeg har følt mange gange hvor jeg har været ude og snuse.

Så jeg starter hermed "Yvonnes Genbrugsservice" her og på facebook-siden! 
(lover at jeg nok skal få gjort noget mere ved den facebookside, den er ikke særligt spændende, jeg ved det godt - og nu kan jeg jo se at der begynder at dukke en del besøgende op på den)

Yvonnes Genbrugsservice bliver altså med gode tips til jer derude - såkaldet "akut-tips" når jeg har spottet noget jeg synes er guld - der mangler sådan en service synes jeg.
Vi er jo alle helt tossede med vintage/retro ting - hvorfor ikke dele det når man ser en skøn kjole man ikke kan passe, 4 sæt havestole (som herunder) som man ville elske at eje, men ikke har plads til i skuret, billeder man har mange af i forvejen, møbler til sommerhuset, blogshoppen osv osv..
Lad os dele glæden og de gode tips med hinanden - jeg håber I er med på den derude :-)

Byd endelig ind - også med tips til gode loppemarkeder, yndlingsgennere osv osv osv. så smider jeg det op her på siden - forhåbentlig kan vi sammen lave en stor og dejlig liste til alle Yvonner'ne derude :-)

Her mine tips fra uge 1 i Viborg:
4 stk skønne blomstrede havestole spottet i Røde Kors Genbrugscenter, Marks Stigs Vej 16 i Viborg
"Falske" flora danica'er - de er superflotte og detaljerede - perfekt til sommerhuset/budoiret!
Spottet i "Genbrugsland", Gl. Skivevej 89, Viborg.
Skøn kurvestol til en halvtreller i Røde Kors Genbrugscenter, Mark Stigs Vej 16, Viborg.
Skønne, skønne røde ruskinds 79/80er støvler i Kirkens Korshær "Genbrugsen" på farvervej 19, Viborg.



fredag den 26. oktober 2012

Kitsch, kitsch, kitsch, hurra!

Var efter lang tids pause på genner-rundfart igen idag.
Der var ufatteligt mange kitschede ting - jeg gik rundt med et konstant smil på læben.
Af de mange ting, måtte kun det grønne kearmik-æsel med hjem - men syntes bestemt I skulle have muligheden for at nyde fotografier af det hele herinde.
Får man derfor ubændig lyst til at købe de nedenstående ting an anbefales at man aflægger visit i  
Genbrugsland, Gl. Skivevej 89 i Viborg samt Genbrugsen på Farvervej (parallelvej til Gl. Skivevej)

De fineste kitschede vægstykker - jagtand og hest i hestesko 
Den her måtte med hjem som den eneste ting

Palmerne og gardiner gør også sit til helhedsoplevelsen.
Rigtigt fine flora danica-agtige blomster

Hvis det her ikke rendyrket kitsch ved jeg ikke hvad!! ;-p -
Jeg vil mene det enten er skaller eller plastic/emalje 
Ammende mødre og bondekoner - der var desværre ingen grædende børn idag
Den ene er en rigtig fin Flora Danica faktisk - den stod kun til 40 kr, så er du hurtig på mandag kan du gøre et kup.
Den anden en hjemmegjort valmue :-)
Hunden Permin.
De var rigtigt fine tæt på - ægte sommerhusstil
Kirsebær og valmuer - faktisk rigtigt fine - sommerhusstil igen
Fabelagtig badedragt - ægte nobret stil - havde købt den hvis ikke jeg for ganske nyligt havde købt DISSE her
Ahrmen altså ;-)
Boxer til skod ;-)
Det her er lidt ude af kitch-stilen - mere hipster og 90er men jeg kunne ikke stå for dem
Fabelagtig sofa!!
70er bord - sikke farver :-)
Disse herunder er fra Ravnstrup genneren:
Er det ikke enhver husmors drøm?
Beklædte bøjler
Fabelagtigt fad
Sidst men ikke mindst en original Soda-Stream i 70er farver

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...